Kommunismens kristne rødder


“Kristen teologi er bedstemor til bolsjevismen.”
- Oswald Spengler

"Kristendom og kommunisme ligger meget tæt på hinanden spirituelt og ideologisk. Dette er et meget velkendt begreb, der er blevet vedtaget af forskellige tænkere, fra Thomas More til Lev Tolstoy. Kun få personer ved, at verdens første socialiststat blev etableret i Paraguay og var baseret på katolsk jesuitideologi, før Marx skabte sin lære."

"Jesu Selskab" - den religiøse orden kaldt "Jesuitterne" - i den katolske kirke svarede noglelunde til KGB i Sovjetunionen."
De ovenstående citater blev taget fra "Pradva" (den vigtigste kommunistpartiavis og førende avis i det tidligere Sovjetunionen). Fra artiklen: Is there any difference between Christianity and Communism? (Er der nogen forskel mellem kristendom og kommunisme?) 30/04/2013

"Amerikanske aviser hævder, at Stalin er blevet forudbestemt til at redde kristendommen.
-Josef Goebbels 1

Kommunisme er ikke anti-kristent, som det normalt antages. Ud over dette har den katolske kirke i Kina over 70 millioner medlemmer, og den vokser stadig. Der er også det katolske Changchung katedral i det kommunistiske Nordkorea; det nominelle katedral af den romersk-katolske biskop i Pyongyang, Nordkorea. Den russisk-ortodokse kirke arbejdede hånd i hånd med det kommunistiske parti i Sovjetunionen. Volden mod præster under revolutionen var simpelthen til for at frasortere de zaristiske elementer fra dens rækker og intet andet. Stalin arbejdede åbent med den ortodokse kirke for at hjælpe den kommunistiske krigsindsats for den Røde Hær under Anden Verdenskrig. I dag, i Rusland, fremmer højtstående gejstlige i den russisk-ortodokse kirke åbent en kristen, kommunistisk bevægelse inden for deres nation. Den katolske kirke har også haft en stor hånd med i den kommunistiske befrielsesteologi i Sydamerika. Det er ingen fejltagelse, at den katolske gejstlighed med lethed kunne krydse "jerntæppet" under den kolde krig.
80 millioner bibeler printet i Kina - link til artikel fra "Christianity Today".

"Ernst Bloch (1885-1977) var en tysk marxistfilosof og ateistisk teolog. Selvom han ikke var kristen selv, siges han at have "bygget broen" mellem kristen kommunisme og den leninistiske gren af marxismen. Et af Blochs hovedværker, "Principle of Hope", indeholder erklæringer som: "Ubu Lenin, ibi Jerusalem" (Hvor Lenin er, der er Jerusalem) og "den bolsjevistiske opfyldelse af kommunismen (er en del af) den ældgamle kamp for Gud."2

I sandhed, forbereder kristendommen befolkningen til at være åben og til at acceptere kommunisme. Der er intet inden for de kristne doktriner eller nazaræerens lære, der på nogen måde er i strid med kommunismen. Kristendom ER kommunisme.

Kristendommen forbereder også tilhængere på kommunismen ved, at man indoktrineres til at udholde uretfærdighed. Næsten alle har hørt de bibelske skrifter om at vende den anden kind til, at gå den ekstra mil, at elske sine fjender og så videre. Disse lærdomme arbejder sammen med kommunismen på at ødelægge retssystemet og personlige rettigheder. Kriminalitet tillades at komme så langt ude af kontrol (som det allerede nu forholder sig), at befolkningen ikke kun afskrækkes fra at kæmpe tilbage, men hvis man skal forsvare sig selv, bliver man ofte straffet for dette. Hvad disse jødiske programmer gør, er, at de sætter en fælde. De fleste mennesker bliver i sidste ende mere end villige til at opgive deres rettigheder til fordel for ultra-strenge love, der skal kontrollere kriminalitet. Begge programmer forbyder at udøve nogen personlig indsats for at håndhæve retfærdighed og placerer derved dette ansvar i hænderne på staten for kommunismen og i hænderne på den såkaldte "Gud" for kristendommen. Enhver form for oprør eller det at kæmpe imod er en alvorlig lovovertrædelse. Accept af krænkelse og uretfærdighed er begge meget nødvendige ting for at kunne etablere en slavestat. En slave må aldrig forsøge at kæmpe tilbage eller på nogen måde gøre oprør. Had er endnu et tabu i begge programmer.

Et kig på kommunismens fødsel:
Kommunismen blev skabt ud af organisationen: "The League of the Just". Mottoet for denne organisation ("Bund der Gerechten" eller "Bund der Gerechtigkeit") var: "Alle Mennesker er Brødre" og dens mål var, "at etablere Guds Rige på Jorden, baseret på idealer om næstekærlighed, lighed og retfærdighed".
"I kongressen afholdt i London, i juni 1847, fusionerede "League of the Just" med medlemmer det tilsvarende, kommunistiske udvalg, ledt af Karl Marx og Friedrich Engels, og vedtog derved en ny organisatorisk pagt og program og rekonstituerede sig selv som the Communist League." [3]
Dette er grundlaget for den kristne lære.

Vi kan spore kommunismens rødder tilbage til den radikalliberale ideologi i Europa. Hvilket i sig selv er kristendom i forklædning. Som Nietzsche udtalte om den franske revolution og dens liberale ideologi: "Kristendommens datter og viderførelse".

Dette radikale, universalistiske, egalitære doktrin er kernen i kristendommen og liberalismen, da det bliver til kommunisme. Hvor liberalisme åbent blev forvandlet til kommunisme:

"I 1840'erne, blev ordet "kommunist" almindeligt brugt til at beskrive dem, der hyldede venstrefløjen af Jakobinerne under den franske revolution som deres ideologiske forfædre. Denne politiske tendens så sig selv som egalitære arvtagere af fløjen kaldet "Conspiracy of Equals" ledt af Gracchus Babeuf. Sansculotterne af Paris, som årtier tidligere havde dannet grundlaget for støtten til Babeuf — håndværkere, navere og de ledige i byerne -, blev set som et potentielt fundament for et nyt socialt system..."

Den franske filosof Étienne Cabet inspirerede fantasien med novellen om et utopisk samfund baseret på fælles maskineproduktion - "Voyage en Icarie" (1839). Den revolutionerende Louis Auguste Blanqui argumenterede for en elitær organisering af det overvældende flertal af befolkningen mod de "rige" og en derved beslaglæggelse af regeringen i et statskup samt indførelse af en ny egalitær, økonomisk orden."4

En gennemgang af de spirende tendenser fra kristendom til liberalisme og ind i kommunisme:

Liberalisme er kristendom uden Kristus
William Gayley Simpsons "Which Way Western Man?"

Revilo Oliver:
Citat:
"De andre apostater jeg har nævnt, hvoraf mange nu er blevet glemt, sammen med næsten alle de anti-kristne fra de seneste århundreder, eksemplificerer driften af, hvad der nu kan kaldes loven om kulturelle rester. I alle civiliserede samfund forholder det sig sådan, at når en veletableret og generelt accepteret overbevisning viser sig at være utrolig, at gode sind så opgiver den, men de bevarer ofte afledte overbevisninger, der oprindeligt blev udledt af trosretningen, de har afvist, og må derfor logisk være afhængige af den. Således skete det, at moderne fjender af kristendommen afviste mytologien, men ukritisk bibeholdte troen på den sociale og etiske overtro afledt fra den — en tro, som de forundringsvis kalder rationel men holder på med religiøs iver."

"De griner ad historien om Adam og hans ribben, men de fortsætter med at tro på en "menneskelig race" nedstammende fra et enkelt par forfædre og derved et "menneskeligt broderskab". De taler om "hele menneskeheden", hvilket giver begrebet en salveagtig og mystisk betydning, med hvilken de ikke bruger tilsvarende udtryk, såsom "alle pungdyr" eller "alle hovdyr". De fabler om "menneskets rettigheder", selvom et øjebliks tanke burde være nok til at vise, at der, med mangel på et dekret fra en overnaturlig monark, ikke kan være nogen rettigheder ud over dem, som borgerne i et stabilt og homogent samfund, ved pagt eller etableret skik, har skænket sig selv; og at sådanne væsener naturligvis ikke kan have nogen rettigheder, selvom de viser venlighed over for udlændinge, slaver og hunde."

"De tror ikke på, at en tredjedel af en gud blev inkarneret i den usleste region på Jorden for at omgås analfabetiske bønder, give smører om en barbarisk races rakkerpak og på magisk vis ophøje de uvidende og primitive til at "gøre denne verdens visdom til dårskab", så at "de sidste bliver de første" — at de ikke tror, men i stedet klamrer sig til den sygelige had til overlegenhed, der får kristne til at tilbede alt, der er ringe, lavt, irrationelt, fornedret, deformt og degenereret."

"De fabler om "menneskelivets ukrænkelighed" — især de mest modbydelige former af det — uden af afspejle, at det kræver en gudelig skaber at gøre noget helligt. Og de agiterer febrilsk for en universel "lighed", som kun kan nås ved at reducere alle mennesker til det laveste niveau, mens de åbenbart er uvidende om, at de blot gentager de kristnes ofte udtrykte længsel efter at blive til får (det dummeste af alle pattedyr) vogtet af en god hyrde, hvilket er implicit i alle historierne i Det Nye Testamente, selvom de fleste udtrykkes uden omsvøb i et andet evangelium, med reference til Jesus, som lover, at der ville forekomme en opstandelse, efter han har torturet og slagtet Jordens mere civiliserede befolkninger, samt at alle fårene (hans kæledyr) vil hoppe ud af deres grave - alle med samme alder, samme køn, samme statur, alle med uskelnelige egenskaber, så de vil være så identiske som bierne i en sværm."

"Selvom de "liberale" og marxistiske kulter har lærdomsmæssige forskelle, der er ligeså store som dem, der adskiller lutheranere fra baptister, er de dybest set den samme overtro, og om hvorvidt vi skal kalde dem religioner eller ej afhænger af, om vi begrænser ordet til tro på overnaturlige personer eller udvider det til at omfatte alle former for blind tro baseret på følelsesmæssig ophidselse i stedet for observerede fakta og fornuft. Når disse "ateistiske" kulter råber op om deres had til "fascister" eller "Nazister", må de naturligvis tro, at disse onde personer er besat af Djævelen og derfor enten bør konverteres eller udryddes for at fremme hellighed og kærlighed. Og når de ser "racister", er deres lyst til at udrydde ondskab lige så stor som den kristne pøbel, der trak den retfærdige og meget intelligente Hypatia fra sin vogn og så kærligt brugte østersskaller til at skrabe kødet fra hendes knogler, mens hun stadig var i live."

"Med meget få undtagelser fastholdter de anti-kristne i deres sind en stor del af kristen lære, og de genoplivede endda de giftigste elementer i den primitive antikkens bolsjevisme, som var blevet svækket eller sat i bero af de etablerede kirker i kristenhedens store dage. Og i dag finder erklærede ateister det ikke underligt, at de er i væsentlig enighed med hylende dervisher og evangeliske shamaner, der subsidierede med overdådig omtale af organiseret jødedom, som kontrollerer fjernsynene og andre kommunikationsmidler, på hvilken måde de grådigt deltager i den aktuelle indsats for at reducere amerikanerne til total dumhed med alle slags irrationelle fupnumre."

“Kristen teologi er bedstemor til bolsjevismen.”
-- Oswald Spengler

Denne erklæring gengives vha. andre ord med parolen for kristen kommunisme:
"Kristne kommunister forsøger dog at opnå storstilet, social foranding. Nogle mener, at kristne, i stedet for at forsøge at omdanne et helt lands politik og økonomi, kun bør etablere kommunismen på et lokalt eller regionalt plan."

Den latinamerikanske afdeling af kristen kommunistisk befrielsesideologi er, ifølge teologer såsom Leonardo Bogg, forankret i konceptet, at "forsigtighed er forståelsen for alle situationer med radikal krise". Blandt kristne kommunister anvendes historisk materialisme som en metode til analyse til at definere karakteren af den pågældende krise som et produkt af politisk-økonomisk dynamik og bestemmelser afledt af værkerne, der kaldes "den sene kapitalistiske/imperialistiske produktionsmetode". Ifølge dette udsnit af befrielsesteologi, er udfordringen for en kristen kommunist så at definere, hvad det betyder (i forhold til "en konkret analyse af den konkrete sociale virkelighed") at bekræfte en "præferentiel mulighed for de fattige og undertrykte" som praksis (aktiv teori) og som befalet af etik angiveligt "rodfæstet i Jesus' lære".

Kristen kommunistisk befrielsesteologi handler ikke om evangelisering som sådan, men snarere om at udvikle en ortopraktis (etisk handling; betingelsen for at komme til lyset ved at gøre Guds gerninger), der sigter på at forene Jesus' beatidiske kodeks, som afsløret i Bjergprædikenen; med eksisterende sociale kampe mod det såkaldte "neo-kolonialisme" eller "sen kapitalisme". Både kristen kommunisme og befrielsesteologi lægger stor vægt på "ortopraksis" over "ortodoksis". En fortælling om karakteren af nutidige kampe udvikles via "materialistisk analyse" ved brug af historiografiske koncepter udviklet af Karl Marx. Et konkret eksempel er Paraguiays Sin Tierra (jordløse) bevægelse, som er involveret i direkte beslaglæggelser af jord og etableringen af socialiseret landbrugskooperativ produktion i Asentamientos. Den moderne paraguayanske Sin Tierra-bevægelse opererer på en måde meget lig reformationens Diggers. For Camilo Torres (grundlæggeren af den colombianske guerilla-gruppe E.L.N.) betød udviklingen af denne ortopraksis fejring af den katolske eukariste udelukkende blandt dem, der deltog i vægnet kamp mod den colombianske stats hær, mens de kæmpede side om side med dem.

Kristne kommunister bruger de bibelske vers i Apostlenes Gerninger 2 og 4 som bevis for, at de første kristne levede i et kommunistisk samfund. Thomas Wharton Collens prædiken er en god beskrivelse af bibelske kilder, der bruges med målet om et fællesejet samfund; Prof. José P. Miranda, "Comunismo en la Biblia" (1981), oversat som, "Communism in the Bible" (Maryknoll, N.Y.: Orbis Books, 1982).

Men de nævner derudover også mange andre bibelske passager, der, ifølge dem selv, støtter tanken om, at kommunismen er det mest etiske sociale system, og at det er uundgåeligt konstituerende for Guds rige på Jorden. De hyppigst citerede af disse bibelske citater er taget fra de tre synoptiske evangelier, der beskriver Jesus' liv og tjeneste.

En af Jesus' mest berømte bemærkninger vedrørende de velhavende kan findes i Matthæusevangeliet 19:16-24 (samme begivenhed beskrives også i Markusevangeliet 10:17-25 og Lukasevangeliet 18:18-25, og metaforen med kamelen, der går gennem et nåleøje er fælles for både Matthæus- og Lukasevangeliet).

21 Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!" 22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods. 23 Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige. 24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

Jesus beskrev også "vekselererne" (dvs. dem, der deltager i valutaveksling) som "tyve" og jog dem ud af templet i Jerusalem. Dette beskrives i Mattæusevangeliet 21:12-14, Markusevangeliet 11:15 og Johannes' Åbenbaring 2:14-16.

Derudover kan kommunistiske holdninger og virkninger findes i Tredje Mosebog 25:35-38. Mest betydeligt, er dette en del af Moseloven, og som sådan et bud snarere end en udtrykkelse af eller udluftning for holdningen. Dette faktum påvirker stærkt den videre drøftelse af spørgsmålet om obligatorisk eller frivillig opgivelse af rigdomme, enten som et muligt adgangskrav for kristen nåde eller som et middel til at opnå guddommelige hensigter for menneskelig social orden. 5

Kristen teologi er bedstemor til bolsjevismen.- Oswald Spengler


_____________________________________________________________________________


Referencer:
1
Side 108 "The Goebbels Diaries, Edited and translated by Louis P. Lochner © 1971 by Universal-Award House, Inc.; 1948 by Doubleday & Company; Garden City NY."

2 http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_communism

3 http://en.wikipedia.org/wiki/League_of_the_Just

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Communist_League

5 http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_communism

William Gayley Simpsons "Which Way Western Man?"

 




click tracking