Kommunismens kristne rødder


“Kristen teologi er bedstemor til bolsjevismen.”
- Oswald Spengler

"Kristendom og kommunisme ligger spirituelt og ideologisk meget tæt på hinanden. Dette er en meget velkendt opfattelse, der har vundet tilslutning af forskellige tænkere, fra Thomas More til Lev Tolstoy. Få mennesker ved, at verdens første socialiststat blev etableret i Paraguay og var baseret på katolsk jesuitisk idiologi, før Marx skabte sin lære."

"Jesu Selskab" - den religiøse orden kaldt "Jesuitterne" - i den katolske kirke svarede noglelunde til KGB i Sovjetunionen."
De ovenstående citater blev taget fra "Pradva" (den vigtigste kommunistpartiavis og førende avis i det tidligere Sovjetunionen). Fra artiklen: Is there any difference between Christianity and Communism? (Er der nogen forskel mellem kristendom og kommunisme?) 30/04/2013

"Amerikanske aviser hævder, at Stalin er blevet forudbestemt til at redde kristendommen.
-Josef Goebbels 1

Kommunisme er ikke anti-kristent, som det normalt antages. I øvrigt har den katolske kirke i Kina over 70 millioner medlemmer, og den tallet er stødt stigende. Der er også det katolske Changchung katedral i det kommunistiske Nordkorea; det nominelle katedral ved den romersk-katolske biskop i Pyongyang, Nordkorea. Den russisk-ortodokse kirke arbejdede hånd i hånd med det kommunistiske parti i Sovjetunionen. Volden mod præster under revolutionen var simpelthen med henblik på at frasortere de zaristiske elementer fra dens rækker og intet andet. Stalin arbejdede åbent med den ortodokse kirke for at hjælpe den kommunistiske krigsindsats for den Røde Hær under Anden Verdenskrig. I dag, i Rusland, fremmer højtstående gejstlige i den russisk-ortodokse kirke åbent en kristen, kommunistisk bevægelse inden for deres nation. Den katolske kirke har også haft en stor hånd med i den kommunistiske befrielsesteologi i Sydamerika. Det er ingen fejltagelse, at den katolske gejstlighed uden problemer kunne krydse "jerntæppet" under den kolde krig.
80 millioner bibeler printet i Kina - link til artikel fra "Christianity Today".

"Ernst Bloch (1885-1977) var en tysk marxistisk filosof og ateistisk teolog. Selvom han ikke var kristen selv, siges han at have "bygget broen" mellem kristen kommunisme og den leninistiske gren af marxismen. Et af Blochs hovedværker ("Princippet håb") indeholder erklæringer som: "Ubu Lenin, ibi Jerusalem" (Hvor Lenin er, der er Jerusalem) og "den bolsjevistiske opfyldelse af kommunismen (er en del af) den ældgamle kamp for Gud."2

Sandheden er, at kristendommen forbereder befolkningen til at være åben og modtagelig og til at acceptere kommunisme. Der er intet inden for de kristne doktriner eller nazaræerens lære, der på nogen måde er i strid med kommunismen. Kristendom ER kommunisme.

Kristendom forbereder også tilhængerne til kommunisme ved, at man indoktrineres til at udholde uretfærdighed. Næsten alle har hørt de bibelske skrifter om at vende den anden kind til, at gå den ekstra mil, at elske sine fjender, osv. På samme måde som med kommunisme ødelægger disse lærdomme retssystemet og befolkningens grundlæggende rettigheder. Kriminalitet tillades at komme så langt ude af kontrol (som det allerede nu forholder sig), at befolkningen ikke blot afskrækkes fra at kæmpe tilbage, men hvis man skal forsvare sig selv, bliver man ofte straffet for det. Begge disse jødiske programmer skaber en fælde. De fleste mennesker bliver i sidste ende mere end villige til at opgive deres rettigheder til fordel for ultra-strenge love, der skal kontrollere kriminaliteten. Begge programmer forbyder at udøve nogen personlig indsats for at håndhæve retfærdighed og placerer derved dette ansvar i hænderne på staten (i kommunismen) eller den såkaldte "Gud" (i kristendommen). Enhver form for oprør og det at kæmpe imod er en alvorlig lovovertrædelse. Hvis man skal etablere en slavestat, er det meget vigtigt, at befolkningen accepterer uretfærdighed og forurettelse. En slave må aldrig forsøge at kæmpe tilbage eller på nogen måde gøre oprør. Had er endnu et tabu i begge programmer.

Et blik på kommunismens fødsel:
Kommunismen blev skabt ud af organisationen "De retfærdiges forbund". Mottoet for denne organisation ("Bund der Gerechten" eller "Bund der Gerechtigkeit") var: "Alle Mennesker er Brødre" og dens mål var, "at etablere Guds Rige på Jorden, baseret på idealer om næstekærlighed, lighed og retfærdighed".
"På kongressen afholdt i London i juni 1847 fusionerede De retfærdiges forbund med medlemmer fra den Kommunistiske Korrespondancekomité, ledt af Karl Marx og Friedrich Engels, og vedtog derved en ny organisationsstruktur og et nyt program og rekonstituerede dermed sig selv som Kommunisternes Forbund." [3]
Dette er grundlaget for den kristne lære.

Vi kan spore kommunismens rødder tilbage til den radikalliberale ideologi i Europa, hvilket i sig selv er kristendom i forklædning. Som Nietzsche udtalte om den franske revolution og dens liberale ideologi: "Kristendommens datter og viderførelse".

Denne radikale, universalistiske og egalitære doktrin findes i kernen af både kristendom og liberalisme, og begge udgør et springbræt til kommunisme. Hvor liberalisme åbent blev forvandlet til kommunisme:

"I 1840'erne, blev ordet "kommunist" almindeligt brugt til at beskrive folk, der hyldede venstrefløjen af Jakobinerne under den franske revolution som deres ideologiske forfædre. Denne politiske tendens så sig selv som egalitære arvtagere af fløjen kaldet "Conjuration des Égaux", ledt af Gracchus Babeuf. Sansculotterne af Paris, som årtier tidligere havde dannet grundlaget for støtten til Babeuf — håndværkere, navere og de ledige i byerne -, blev set som et potentielt fundament for et nyt socialt system..."

Den franske filosof Étienne Cabet inspirerede fantasien med novellen om et utopisk samfund baseret på fælles maskineproduktion - "Voyage en Icarie" (1839). Revolutionæren Louis Auguste Blanqui argumenterede for, at en elite skulle sammenslutte det overvældende flertal af befolkningen og lade dem gå imod de "rige" og derved vælte regeringen i et statskup og derpå indføre en ny egalitær, økonomisk orden."4

En gennemgang af de spirende tendenser, der omdanner kristendom til liberalisme og derefter til kommunisme:

Liberalisme er kristendom uden Kristus
William Gayley Simpsons "Which Way Western Man?"

Revilo Oliver:
Citat:
"De andre nævnte apostater og mange, der nu er blevet glemt, samt næsten alle de seneste århundreders anti-kristne, eksemplificerer, hvordan det, der kan kaldes loven om kulturelle rester, fungerer. I alle civiliserede samfund forholder det sig sådan, at gode sind opgiver en en veletableret og generelt accepteret overbevisning, når den viser sig at være utrolig. Men de bevarer ofte visse afledte overbevisninger, der oprindeligt blev udledt af den nu afviste trosretning, og derfor må de logisk set sætte deres lid til den. Således skete det, at moderne fjender af kristendommen afviste mytologien men ukritisk bibeholdte troen på den sociale og etiske overtro afledt fra den — en tro, som de forundringsvis kalder rationel men holder på med religiøs iver."

"De griner ad historien om Adam og hans ribben, men de fortsætter med at tro på en "menneskelig race" nedstammende fra et enkelt par forfædre og derved et "menneskeligt broderskab". De taler om "hele menneskeheden", hvilket giver begrebet en salveagtig og mystisk betydning, men bruger ikke tilsvarende udtryk som "alle pungdyr" eller "alle hovdyr". De fabler om "menneskets rettigheder", selvom et øjebliks tanke burde være nok til at vise, at der, med mangel på et dekret fra en overnaturlig monark, ikke kan være nogen rettigheder ud over dem, som borgerne i et stabilt og homogent samfund, ved pagt eller etableret skik, har skænket sig selv; og på trods af, at borgerne muligvis udviser venlighed over for fremmede, slaver og hunde, så kan væsener som disse naturligvis ikke tildeles nogen rettigheder."

"De tror ikke på, at en tredjedel af en gud blev inkarneret i den usleste region på Jorden for at omgås analfabetiske bønder, give smører om en barbarisk races rakkerpak og på magisk vis ophøje de uvidende og primitive til at "gøre denne verdens visdom til dårskab", så at "de sidste bliver de første" — det tror de ikke på, men de klamrer sig til det sygelige had til overlegenhed, som får kristne til at tilbede alt, der er ringe, lavt, irrationelt, fornedret og deformt."

"De fabler om "menneskelivets ukrænkelige hellighed" — især de mest modbydelige former af det — uden at reflektere over, at det kræver en gudelig skaber at gøre noget helligt. Og de agiterer febrilsk for en universel "lighed", som kun kan nås ved at reducere alle mennesker til det absolut laveste niveau, mens de åbenbart er uvidende om, at de blot gentager de kristnes ofte udtrykte længsel efter at blive til får (det dummeste af alle pattedyr) vogtet af en god hyrde, hvilket er implicit i alle historierne i Det Nye Testamente, selvom de fleste udtrykkes uden omsvøb i et andet evangelium, med reference til Jesus, som lover, at der ville forekomme en opstandelse, efter han har torturet og slagtet Jordens mere civiliserede befolkninger, samt at alle fårene (hans kæledyr) vil hoppe ud af deres grave - alle med samme alder, samme køn, samme statur, alle med uskelnelige egenskaber, så de vil være så identiske som bierne i en sværm."

"Selvom de "liberale" og marxistiske kulter har lærdomsmæssige forskelle, der er ligeså store som dem, der adskiller lutheranere fra baptister, er de dybest set den samme overtro, og hvorvidt vi skal kalde dem religioner eller ej afhænger af, om vi begrænser ordet til tro på overnaturlige personer eller udvider det til at omfatte alle former for blind tro baseret på følelsesmæssig ophidselse i stedet for observerede fakta og fornuft. Når disse "ateistiske" kulter råber op om deres had til "fascister" eller "nazister", må de naturligvis tro, at disse onde personer er besat af Djævelen og derfor enten bør konverteres eller udryddes for at fremme hellighed og kærlighed. Og når de ser "racister", er deres lyst til at udrydde ondskab lige så stor som hos den kristne pøbel, der trak den retfærdige og alt for intelligente Hypatia fra sin vogn og så kærligt brugte østersskaller til at skrabe kødet af hendes knogler, mens hun stadig var i live."

"Med meget få undtagelser fastholdter de anti-kristne en stor del af den kristne lære i deres sind, og de genoplivede endda de giftigste elementer fra antikkens primitive bolsjevisme, som ellers var blevet svækket eller sat i bero af de etablerede kirker i kristenhedens store dage. Og i dag finder erklærede ateister det ikke underligt, at de på alle sociale spørgsmål overordnet set er enige med hylende dervisher og evangeliske shamaner, der, med støtte i form af overdådig omtale fra den organiserede jødedom (som styrer fjernsynsmedierne og andre kommunikationsmidler), grådigt deltager i den aktuelle målsætning om at reducere amerikanerne til total evnesvaghed med alle slags irrationelle fupnumre."

“Kristen teologi er bedstemor til bolsjevismen.”
-- Oswald Spengler

Vi bevidner denne erklæring i parolen for kristen kommunisme:
"Kristne kommunister søger dog at opnå storstilet social foranding. Nogle mener, at kristne, i stedet for at forsøge at omdanne et helt lands politik og økonomi, kun bør etablere kommunismen på et lokalt eller regionalt plan."

Den latinamerikanske afdeling af kristen kommunistisk befrielsesideologi er, ifølge teologer såsom Leonardo Boff, forankret i idéen om, at "forsigtighed er forståelsen for radikale krisesituationer". Blandt kristne kommunister anvendes historisk materialisme som analysemetode til at karakterisere den pågældende krise som værende et produkt af politiske/økonomiske dynamikker, der stammer fra den såkaldte "kapitalistiske produktionsmåde". Ifølge dette underafsnit af befrielsesteologien er udfordringen for en kristen kommunist således at definere, hvad det (ud fra "en konkret analyse af den konkrete sociale virkelighed") betyder at erklære "Den præferentielle mulighed for de fattige og undertrykte" for aktiv teori befalet af et moralkodeks, som angiveligt skulle være "rodfæstet i Jesus' lære".

Kristen kommunistisk befrielsesteologi handler ikke om evangelisering som sådan, men snarere om at udvikle en ortopraktis (etisk handling; betingelsen for at komme til lyset ved at gøre Guds gerninger), der sigter på at forene Jesus' beatidiske moralkodeks, som afsløret i Bjergprædikenen; med eksisterende sociale kampe mod det såkaldte "neo-kolonialisme" eller "sen kapitalisme". Både kristen kommunisme og befrielsesteologi lægger stor vægt på "ortopraksis" frem for "ortodoksis". Narrativerne om karakteren af nutidige sociale kampe udvikles via "materialistisk analyse" ved brug af historiografiske koncepter udviklet af Karl Marx. Et konkret eksempel er Paraguiays Sin Tierra (jordløse) bevægelse, som er involveret i direkte beslaglæggelser af jord og etableringen af socialiseret landbrugskooperativ produktion i Asentamientos. Den moderne paraguayanske Sin Tierra-bevægelse opererer på en måde, der er meget lig reformationens Diggers. For Camilo Torres (grundlæggeren af den colombianske guerilla-gruppe E.L.N.) betød udviklingen af denne ortopraksis fejring af den katolske eukariste udelukkende blandt dem, der deltog i vægnet kamp mod den colombianske stats hær, mens de kæmpede side om side med dem.

Kristne kommunister bruger de bibelske vers i Apostlenes Gerninger 2 og 4 som bevis for, at de første kristne levede i et kommunistisk samfund. Thomas Wharton Collens prædiken er en god beskrivelse af bibelske kilder, der bruges med målet om et fællesejet samfund; Prof. José P. Miranda, "Comunismo en la Biblia" (1981), oversat som, "Communism in the Bible" (Maryknoll, N.Y.: Orbis Books, 1982).

Men de nævner derudover også mange andre bibelske afsnit, der, ifølge dem selv, støtter tanken om, at kommunismen er det mest etiske sociale system, og at det er uundgåeligt konstituerende for Guds rige på Jorden. De hyppigst citerede af disse bibelske citater er taget fra de tre synoptiske evangelier, der beskriver Jesus' liv og tjeneste.

En af Jesus' mest berømte bemærkninger vedrørende de velhavende kan findes i Matthæusevangeliet 19:16-24 (samme begivenhed beskrives også i Markusevangeliet 10:17-25 og Lukasevangeliet 18:18-25, og metaforen med kamelen, der går gennem et nåleøje er fælles for både Matthæus- og Lukasevangeliet).

21 Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!" 22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods. 23 Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige. 24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

Jesus beskrev også "vekselererne" (dvs. dem, der deltager i valutaveksling) som "tyve" og jog dem ud af templet i Jerusalem. Dette beskrives i Mattæusevangeliet 21:12-14, Markusevangeliet 11:15 og Johannes' Åbenbaring 2:14-16.

Derudover kan kommunistiske holdninger og virkninger findes i Tredje Mosebog 25:35-38. Mest betydeligt er dette en del af Moseloven, og som sådan et bud snarere end en udtrykkelse af eller udluftning for holdningen. Dette faktum påvirker stærkt den videre drøftelse af spørgsmålet om obligatorisk eller frivillig opgivelse af rigdomme, enten som et muligt adgangskrav for kristen nåde eller som et middel til at opnå guddommelige hensigter for menneskelig social orden. 5

Kristen teologi er bedstemor til bolsjevismen.- Oswald Spengler


_____________________________________________________________________________


Referencer:
1
Side 108 "The Goebbels Diaries, Edited and translated by Louis P. Lochner © 1971 by Universal-Award House, Inc.; 1948 by Doubleday & Company; Garden City NY."

2 http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_communism

3 http://en.wikipedia.org/wiki/League_of_the_Just

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Communist_League

5 http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_communism

William Gayley Simpsons "Which Way Western Man?"

 




click tracking